Månedsarkiv: juli 2017

Få stemplet dit Ø-pas

Få stemplet dit Ø-pas, så snart du ankommer til Venø.

Stempelplader finder du i ventebygningen ved Færgelejet og ved Venø Café og Havnekiosk på Venø Havn.

Hvad er Ø-passet?

Med Ø-passet får du en præsentation af 37 øer i Danmark, og samtidig kan du samle mærker – silhuetter – af de danske øer. På færgen eller hav­nen finder du en plade med en speciel pen. Med denne gnider du mærket – silhuetten af øen – over i passet, idet du lægger papirsiden oven på silhuetten og gnider forsigtigt med pennen. Du kan således samle mærker fra det danske ørige og konkurrere med din familie og venner om, hvem der har besøgt flest øer og samlet flest mærker.

Det finder du i Ø-passet

Ø-passet præsenterer hver ø med et kort, færgeruten, sejlafstand og sejl­tid, antal beboere og øens størrelse samt en QR-kode. Den kan du scanne med din mobil, så du får direkte adgang til øens hjemmeside med bl.a. tu­ristinformationer, eller du kan taste hjemmesideadressen ind. Ø-præsentationen har også en beskrivelse af, hvad der kan ses og opleves på øen.

Oplevelser på de danske øer

Du kan glæde dig til helt unikke oplevelser på øerne, der hver har sin charme, natur, beboere og attraktioner. På øerne venter mange unikke natur­oplevelser og gode muligheder for både vandre- og cykelture.

Læse mere om ø-passet

Klik ind på www.oepas.dk og læs mere om ø-passet samt en en præsentation af de 37 øer og de herlige oplevelser på disse. Du kan også her bestille ø-passet og få det tilsendt til din adresse.

Ø-Pas dansk omslag

Havnehuset på Venø er åbent igen

Havnekiosken har åbent hver dag fra kl. 11.30 til 19.30.

I kiosken sælges der slik, is, øl og sodavand – sådan almindelige kioskvarer foruden lidt købmandsvarer som frosne rundstykker, rugbrød, toiletpapir, tandpasta, mælk og smør.

Caféen har få lette frokostretter, kaffe og kage.

Havnehuset Venø

Sommer på Venø Galleri

Venø Galleri viser en spændende udstilling hele sommeren.

Igen er her fantasifuldt pileflet. Denne gang står Karin Christensen fra Nr. Nissum bag de flotte kurve, tasker og dekorative skibe. Mariane Majgaard, Lemvig udstiller store kugler og vaser i keramik. Stramt og enkelt formet. Det samme kan siges om Else Kørschens collager formet i kobber, glas og metaller. Materialernes naturlige farver giver smukt liv i billederne.

Lis Jensen, Venø har arbejdet videre med indtrykkene fra rejsen til Island sidste sommer. Det er blevet til grafik, maleri og grafiske skulpturer kombineret med små figurer i ler.

Her er åbent alle dage – næsten – fra kl. 12:00 til 18:00 indtil den 29. august. Kig indenfor!

Venø Galleri 2017

VenøPosten for juli

Juli 2017

Juli 2017

VenøPosten for juli er udkommet og indeholder bl.a. artikler om:

  • Nyt fra Venø Kirke
  • Venø Kunst – “De tolv apostle”
  • Ny forpagter af Havnehuset
  • Sommer på Venø Galleri
  • Venøs studenter 2017
  • Shelters på campingspladsen
  • Ø-sammenslutningen på Folkemødet
  • Nye Natura 2000 handleplaner
  • Landevejsprincip og færgetakster
  • Venø kontakter 2017
  • Nyt fra Venø Efterskole