Månedsarkiv: maj 2010

VenøPosten for juni er udkommet

Juniudgaven af VenøPosten samt det tilhørende tillæg om “Venø i farver” er udkommet.

Dette nummer af VenøPosten indeholder bl.a.:

  • Program og omtale af årets solnedgangsmusik i Venø Kirke
  • Månedens opskrift – som denne gang er “Børnehusets pizza-snegle”
  • Seneste nyt fra de forskellige projekter under “Venø udviklingsplan”
  • Indlæg om det kommende halbyggeri på Venø Efterskole
  • …samt løst og fast fra Venøs forskellige foreninger

“Venø i farver” er et særtillæg med oliemalerier udført af Lis Jensen fra Venø Billedværksted. Malerierne har været anvendt som månedens maleri i de forgangne 12 måneder af VenøPosten.

Venø – Åben Ø den 6. juni

Besøg det aktive Venø søndag den 6. juni

  • Kl. 10, 12 og 14: Krabbevæddeløb på havnen.
  • Kl. 11-16: Venø Billedværksted åbent. Kl. 13 indslag ved Venø Musikforening.
  • Kl. 11 og 15: Om Venø kirke ved menighedsrådet.
  • Kl. 11: Nørskov – om lam og kartofler.
  • Kl. 14: Borbjerggård – om natur og jagt ved skytten.
  • Kl. 15: VenOysters – om produktion af limfjordsøsters.
  • I Havnehuset: Kaffe med kager efter gamle Venø-opskrifter
  • På Venø Kro: Venø-salat med et glas vin for 85 kr. 

Program med kort over lokaliteterne udleveres ved færgen eller kan hentes her: Program – Åben Ø

Pinsefrokost på Venø

Pinselørdag den 22. maj serveres der frokostbuffet fra kl. 12.30-14.30 i Havnehuset. Menuen lyder på sild med nye Venø kartofler (hvis de er klar), lammespecialiteter og oste  – det hele for kun kr. 100,- pr. person.

Gammel hjemmeside flyttet

Venøs gamle hjemmeside er nu nedlagt og erstattet med denne nye Venø portal. Alle informationer på den gamle hjemmeside er nu flyttet (med et par enkelte undtagelser). I løbet af foråret/sommeren vil hjemmesiden blive udbygget med endnu mere information, så de resterende tomme menupunkter bliver udfyldt. Har du spørgsmål, kommentarer eller forslag til Venøs hjemmeside så hold dig ikke tilbage med at skrive til Venøs webmaster på webmaster@venoe.dk.

VenøPosten for maj er udkommet

Maj måneds udgave af VenøPosten kan nu læses her på Venøs hjemmeside.

Der kan i denne udgave af VenøPosten bl.a. læses om arbejdet med Venø udviklingsplan 2010-2012, der omfatter en række projekter som fx nye lejeboliger på Venø, udkigstårn, energiprojekt som gør Venø energineutral, nye tilbagevendende arrangementer og meget mere. I serien om Venøs huse er man nået til Præstegården, som er bygget i 1877. Og ellers kan der læses om den kommende måneds arrangementer.