Månedsarkiv: maj 2013

Kaffe, kunst og kage

Invitation til fernisering søndag den 2. juni kl. 14.00 på Venø Galleri.

Karin Kristensen, maleri
Per Vestergaard, skulptur
Preben Friis, foto
Lis Møller Jensen, maleri og grafik

Kom og se vores seneste værker – en spændende og alsidig udstilling.

Derefter har galleriet åbent hver dag fra kl. 12 til 18 frem til den 26. juni.

Forsalg til “Mad og Musik”

Der er nu åbent for forsalg af billetter til fællesspisning og bal i teltet til Venø Havnefest pinselørdag den 18. maj kl. 18.30.

Menu: Grillstegt oksefilet med lækkert tilbehør

Derefter er der musik og dans til bandet “Mænd med Slips”.

Billetterne koster kun kr. 150,- pr. stk. og kan købes i Havnehuset på Venø eller ved henvendelse til Dorte på tlf. 23 95 34 97.

Venø Havn klar til sæsonen

Venø Havn er nu klar til dette års sæson. Indsejlningen til Venø Havn er uddybet til 2,5 m. Der er lagt ekstra markeringsbøjer ud og der kommer yderligere markeringer af indsejlingen, sådan at sejlere skulle kunne komme sikkert i havn. Vi har erfaret, at Venø Havn har haft et ry i sejlerkredse at “…der kan man jo ikke komme ind!” Dette håber vi nu at have gjort op med!

Strandrensning på Venø

Så er det igen tid til af få indsamlet affald og drivgods på vores strande.

Vi afholder strandrensning søndag den 5. maj kl. 13:00. Samlingsstedet er ved Havnehuset. Mød talstærkt op til en hyggelig eftermiddag i Venøs smukke natur.

VenøPosten for maj måned

Maj 2013

VenøPosten for maj måned er udkommet og indeholder denne gang bl.a. artikler om:

  • Naturmiljøklagenævnet på besøg på Venø
  • Midler til renovering af Venø Kirke
  • Alt udsolgt på Venø Efterskole
  • Månedens kunstner
  • Færgen “Venøsund” er i festhumør
  • Venø Havnefest i pinsen
  • Indsejling til Venø Havn uddybet
  • Venø Klit Camping klar til sæsonen
  • Den årlige strandrensning