Månedsarkiv: april 2015

Venø i TV-avisen

I følge de nyeste befolkningstal fra  Danmarks Statistik bor der nu 204 personer på Venø, hvilket er en stigning på 10% i forhold til forrige år. Befolkningstallene for alle de danske småøer kan ses her: Befolkningstal 1901-2015

TV-avisen bragte den 25. april kl. 18.30 et indslag om Venø med baggrund i befolkningsfremgangen på øen. Indslaget kan se på DRs hjemmeside:

TV-avisen: Flere flytter til Venø

TV-avisen: Flere flytter til Venø

Venø Musikforening – Duo Villén/Esperilla

Duo Villén/Esperilla er makkerparret mellem en solist-uddannet fløjtenist og pianist, påbegyndt i 2009. Duoen har optrådt til forskelligartede arrangementer som fx ”Overrækkelse af Europas Kvinders Pris” på Københavns Rådhus, kirkekoncerter og senest i Borup Kulturforening og Linnéas debutkoncert i februar 2014.

De to musikere er hver for sig aktive kammermusikere og solister, og er begge modtagere af internationale priser. 

Til koncerten i Venø Musikforening den 19. april kl. 15:15 på Nørskov spiller de fransk, romantisk musik af bl.a. Reinecke og fejrer 150 året for Carl Nielsens fødsel med musik af den store danske komponist.

VenøPosten for april

April 2015

April 2015

VenøPosten for April indeholder bl.a. læsestof om:

  • Fondsbesøg til Venø Kirke
  • Fremdrift på Venø Havn
  • Hvem besøger småøerne – og hvad vil de her?
  • Vandreruter på Venø
  • Natura 2000
  • Nye takstforhold på ø-færgerne
  • Naturplan Danmark
  • Flextur – også for venøboere
  • Ladywalk
  • Nyt fra Venøsund Fisk og Skaldyr
  • Besøg fra Spanien – mød en lærer