Månedsarkiv: august 2016

Billigere færgebilletter til Venø

I perioden fra den 8. august til den 30. oktober 2016 er det billigere at sejle med færge til Venø. Prisen for at få en bil inkl. 8 passagerer med på Venø Færgen falder fra kr. 95 til kr. 65, og cykler kommer nu med over helt gratis!

Prisnedsættelsen på Venø Færgen er en konsekvens af den nye ordning efter det såkaldte ”landevejsprincip”, der for nylig blev vedtaget i Folketinget. Her bevilligede Folketinget midler til, at kommunerne kan reducere priserne i den såkaldte skuldersæson. Det vil sige i perioder, der læner sig op ad højsæsonen. Venø er blot en af i alt 30 øer, hvortil det bliver billigere at tage færgen. Faldet i billetprisen på de enkelte færgeruter afhænger af sejlafstanden, prisstrukturen og det nuværende prisniveau.

Venø Færgen

Årets sidste solnedgangsmusik

Årets sidste solnedgangsmusik gennemføres i pavillonen ved Venø Kirke torsdag den 4. august kl. 21:00 med kirkeorientering fra kl. 20:20. Ved koncerten optræder den dansk-norske vokalgruppe: Nordlyd.

Nordlyd er en dansk-norsk vokalgruppe med 8 kvinder, som har mødt hinanden gennem musikken. De har et personligt og varieret repertoire af egne kompositioner og arrangementer samt sange, som står dem nær. Musikken er nordisk med et strejf af folk og tekst/formidling står i centrum. Koncert med Nordlyd er for alle, der bliver berørt af alt fra en smægtende søndenvind til en bidende nordvind.

VenøPosten for august

August 2016VenøPosten for august måned er udkommet og indeholder bl.a. artikler om:

  • Restaurering af Venø Kirke
  • Venø Køletransport på farten
  • Sommerhuse – en mangelvare
  • Venøkunstner på Bovbjerg Fyr
  • Årets gaderundbold