Månedsarkiv: september 2018

Natur, surdej og meget mere…

Venøboerne inviterer alle på gratis færgeoverfart og ø-oplevelser den 29. og 30. september.

”Det er tredje gang i år, vi har fået muligheden for at invitere gæster gratis til Venø. Vi har valgt Venøs natur som tema og byder på naturvandringer omkring Venø By og i de fredede områder ved Nørskov Vig”, fortæller Inge Dehnfeld Mortensen, der er formand for beboerforeningen VenøBoen, som står for koordineringen af ”Naturdage på Venø”.

”Endvidere åbner Venø Havn pop-up bageri og lægger rum til både udstillinger og folkemusik. Den kombination har vi ikke prøvet før”, siger Inge.

Om søndagen byder Venø Efterskole på ”Efterskolernes Dag”, så kommende elever og forældre kan få en forsmag på, hvad Venø byder på – lige fra kunst og kirke til museumsfærge… og meget andet.

Se det detaljerede program for de to dage her:

Program for Naturdage på Venø

Gratis færge den 29. og 30. september

Venø inviterer udenfor (og indenfor)

Den 29. og 30. september kan Venøs gæster igen komme gratis med Venøfærgen til øen. Denne gang med temaet: ”Naturdage på Venø”. Den gratis færgetur finansieres af ”landevejsprincippets midler” til Struer Kommune.

Septemberprogrammet byder på oplevelser i naturen suppleret med
indendørsarrangementer, som øens gæster kan glæde sig til. Programmet for dagene offentliggøres senere.

Folkemusik på Venø

Søndag den 23. september kl 15:15 er der folkemusik på Nørskov.

Det Yderste Hav er en trio fra Fanø, som baserer sin musik på den traditionelle sønderhoning fra Fanø: En dansemusik, der i Sønderho på Fanø, som det eneste sted i Danmark, er bevaret som levende tradition.

et Yderste Hav består af Peter Uhrbrand, folkemusiker, der har ført traditionen med sønderhoningen videre, på violin. Jørgen Bjørslev, klassisk uddannet musiker og forhenværende prorektor ved Syddansk Musikkonservatorium, spiller guitar. Jeppe Brixvold (forfatter og rektor ved Den Danske Forfatterskole) – sang og recitation.

I begyndelsen på Fanø Free Folk Festival i 2010 var Information til stede, og Jørgen Bjørslev udtalte til avisen: ”Her på Fanø lever man med ryggen mod Jylland, og med ansigtet mod verden. For nogle hundrede år tilbage sejlede alle mændene, derfor vidste de meget mere om, hvad der skete i Buenos Aires og San Francisco, end de vidste, hvad der skete i København. Det betyder, at man har et udsyn her på øen. Fanø er det helt rigtige sted at lave sådan en festival”, siger Jørgen Bjørslev.

Vi får helt sikkert en snert af folk-festival, når Det Yderste Hav holder koncert på Venø.

VenøPosten for september

September 2018

VenøPosten for september indeholder bl.a. artikler om:

  • Nyt fra Venø Sogn
  • Sommertravlhed på fjorden
  • Naturdage på Venø med gratis færge den 29.-30. september
  • Koncerter i Venø Musik
  • Venøkunstnere i Struer
  • Foredrag med Bent Isager-Nielsen