Billigere færgebilletter til Venø

I perioden fra den 8. august til den 30. oktober 2016 er det billigere at sejle med færge til Venø. Prisen for at få en bil inkl. 8 passagerer med på Venø Færgen falder fra kr. 95 til kr. 65, og cykler kommer nu med over helt gratis!

Prisnedsættelsen på Venø Færgen er en konsekvens af den nye ordning efter det såkaldte ”landevejsprincip”, der for nylig blev vedtaget i Folketinget. Her bevilligede Folketinget midler til, at kommunerne kan reducere priserne i den såkaldte skuldersæson. Det vil sige i perioder, der læner sig op ad højsæsonen. Venø er blot en af i alt 30 øer, hvortil det bliver billigere at tage færgen. Faldet i billetprisen på de enkelte færgeruter afhænger af sejlafstanden, prisstrukturen og det nuværende prisniveau.

Venø Færgen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *