VenøPosten for april 2020 indeholder bl.a. artikler om:
- Ny præst på Venø
- Havørredfiskeri omkring Venø
- Kommuneplan 2020
- Festivalen i juli forbereder sig
- Bosætning på de danske småøer
- Fremtidens havn
Med baggrund i Statsministerens udmelding i dag om at Danmark forbliver lukket ned til og med 2. påskedag, bliver Venødagene og gratis færge i påsken hermed aflyst.
Efter planen skal der være Venødage i pinsen. Lad os se hvordan situationen udvikler sig og vi vender tilbage med nærmere information om arrangementet i pinsen, når vi kommer lidt tættere på.
Flere af spurgt om Venødagene bliver gennemført i påsken set i lyset af coronasituationen, hvor Danmark er ”lukket ned” de næste 2 uger.
VenøBoens bestyrelse har drøftet situationen og følger naturligvis myndighedernes anbefalinger. Hvis landet er ”åbent” igen til påske og der ikke længere er restriktioner, der forhindrer Venødagene, vil arrangementet blive gennemført som planlagt. Men hvis det stadig anbefales at omgås så få personer som muligt, vil Venødagene blive aflyst.
Vi følger med i udviklingen og vil holde jer orienteret om arrangements gennemførelse.
Sædvanen tro er der gratis færge til Venø i påsken fra og med den 4. april til og med den 13. april. Programmet for dagene bliver offentliggjort senere.
VenøPosten for marts 2020 indeholder bl.a. artikler om: