Natur, surdej og meget mere…

Venøboerne inviterer alle på gratis færgeoverfart og ø-oplevelser den 29. og 30. september.

”Det er tredje gang i år, vi har fået muligheden for at invitere gæster gratis til Venø. Vi har valgt Venøs natur som tema og byder på naturvandringer omkring Venø By og i de fredede områder ved Nørskov Vig”, fortæller Inge Dehnfeld Mortensen, der er formand for beboerforeningen VenøBoen, som står for koordineringen af ”Naturdage på Venø”.

”Endvidere åbner Venø Havn pop-up bageri og lægger rum til både udstillinger og folkemusik. Den kombination har vi ikke prøvet før”, siger Inge.

Om søndagen byder Venø Efterskole på ”Efterskolernes Dag”, så kommende elever og forældre kan få en forsmag på, hvad Venø byder på – lige fra kunst og kirke til museumsfærge… og meget andet.

Se det detaljerede program for de to dage her:

Program for Naturdage på Venø

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *