Sæsonens første solnedgangsmusik

Torsdag den 7. juli kl. 21.00 indledes sæsonens solnedgangsmusik i Venø Kirke med “Mythos”.

Mythos – classical accordion duo med Rasmus Kjøller og Bjarke Mogensen står for premieren. Rasmus Kjøller gæstede kirken i 2008 sammen med Trio Armoniko. Rasmus er uddannet fra Det Kgl. Danske Musikkonservatorium og har desuden studeret orgel. Bjarke Mogensen havde sin debut som accordionspiller allerede som 13-årig, da han spillede med Münchens Symfoniorkester på ZDF med millioner af seere. Accordion duoen har spillet i flere europæiske lande og deltaget i masterclasses og konkurrencer. I år vandt de DR’s kammermusikkonkurrence. Aftenen på Venø vil byde på bl.a. deres eget arrangement af musikken til Igor Stravinskis ballet “Petrouchka.”

I hele sommerferieperioden til og med den 11. august er der hver torsdag aften kl. 21 solnedgangsmusik i Venø Kirke. Se programmet for de enkelte aftener på https://venoe.dk/venoe-kirke/solnedgangsmusik/

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *