Venø Havn

Velkommen til Venø Havn

Venø Havn blev for snart 100 år siden etableret af øens fiskere og landmænd for at tjene som fiskerihavn. I dag er det sejlbåde og enkelte fritidsfiskere der præger billedet.

Havnen er udgangspunkt for Venø Efterskoles sejlladslinie.

Den gamle venøfærge, Venøsund, har fast plads i Venø Havn. Det tilhørende færgelaug har etableret en lille udstilling om færgen.

I Havnehusets butik og café, som har åbent i sommerhalvåret, er der trådløs internetforbindelse. Der er toilet og badefaciliteter. Der er picnicborde og grillpladser.

Fra havnen er der nem og behagelig adgang til Venø’s dejlige natur.

Velkommen på Venø Havn – et ganske særligt, lille sted.

Se mere om Venø Havn på: www.venoehavn.dk